Nyt sammenbrud i forhandlinger mellem regioner og læger

Selvom forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Danske Regioner og De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) officielt brød sammen i slutningen af april, har parterne alligevel holdt en række uformelle møder i et forsøg på at møde hinanden og indgå en ny aftale. Det fremgår af pressemeddelser fra henholdsvis Danske Regioner og PLO. 

På trods af at begge parter fremhæver, at de har nærmet sig hinanden så meget de seneste uger, at det primært er et nyt og mere differentieret basishonorar til lægerne og et økonomisk gab på omkring 50 mio. kr., der skiller de to ad, lyder meldingen fra Anders Kühnau (S), der forhandler på vegne af regionerne, alligevel, at der ikke bliver indgået en aftale på denne side af sommerferien.

Omvendt imødekommende er meldingen fra formanden fra PLO, Christian Freitag, der ønsker at gå til forhandlingsbordet og 'tage det sidste, afgørende skridt mod hinanden'. 

- PLO oplever, på trods af at forhandlingerne stadig er vanskelige, at parterne nu er meget tæt på at kunne indgå en aftale. Det økonomiske gab, som har været en hindring for et resultat meget længe, er nu nede på under 50 mio. kr. i aftalens tredje år, en afstand vi bør kunne nå hen over, hvis vi begge er villige til at tage det sidste, afgørende skridt hen mod hinanden, siger han. 

Uenighed om ny differentiering 
Da de officelle forhandlinger brød sammen tilbage i april, var meldingen anderledes klar fra begge sider. De kunne ikke blive enige om økonomien, men indholdet af aftalen, der er en væsentlig brik i at sikre det nye nære sundhedsvæsen, var på plads. Nu tegner der sig imidlertid - udefra set - et billede af, at man har nærmet sig hinanden økonomisk, men at det nærmere er aftalens indhold, der er uenighed om.

Danske Regioner har i forhandlingerne krævet, at de praktiserende læger honoreres ud fra et såkaldt differentieret basishonorar. Det vil sige, at en praktiserende læge, som har mange patienter med svære problemer og flere sygdomme, skal honoreres mere for det sammenlignet med en læge med 'lette' patienter. På den måde afspejler basisbetalingen i højere grad arbejdets karakter.

PLO foreslår i stedet en kompromismodel, som indebærer en mindre omfattende permanent omfordeling af den eksisterende økonomi for lægerne, som de mener i højere grad end regionernes forslag, vil fokusere på områder med dårlig lægedækning.

Et andet punkt der skiller parterne er Danske Regioners krav om, at der skal være et økonomisk loft over økonomien i almen praksis. For at kunne leve op til dette mener lægerne imidlertid, at de har brug for at kunne iværksætte aktivitetsdæmpende foranstaltninger, hvis den økonomiske ramme er ved at blive overskredet. Lægerne har derfor foreslået en model, der allerede er brugt i overenskomsten mellem regionerne og praktiserende speciallæger, men det har regionerne tilsyneladende afvist.

50 mio. kr. i 2020
Og så er der altså økonomien, hvor parterne heller ikke er enige, men trods alt har nærmet sig hinanden. Fra både regionerne og lægerne lyder det, at uenigheden består i, hvor mange penge lægerne skal have i overenskomstens tredje år (2018-20), og her forhandles der tilsyneladende med et spænd mellem 660 og 700 mio. kr. - altså en uoverensstemmelse på omtrent 50. mio. kr. 

Hvorvidt det vil lykkes parterne at nå til enighed - før eller efter sommerferien - kan kun tiden vise, men lægerne har i hvert fald fulgt op på Anders Kühnaus opfordring ved udad til at vise, at de er klar til at gå til forhandlingsbordet og lande en aftale i de forhandlinger, der indtil videre har varet otte måneder. 

'PLO skal vise, at de vil tilbage til forhandlingsbordet på et realistisk grundlag, og at de kan indgå en aftale. En aftale, som vil give borgerne en bedre almen praksis, og som vil give de svageste borgere og deres læger endnu bedre rammer', lød det onsdag fra Anders Kühnau. 

Temaer, som har været drøftet i overenskomstforhandlingerne er i hovedtræk:

1. Konkrete initiativer, der skal forbedre lægedækningen i hele landet
2. Opgaveflytning fra sygehusambulatorier til almen praksis, herunder for patienter med type 2-diabetes og KOL
3. Opprioritering af sygebesøg, både i hjemmet og på de kommunale pladser og plejecentre
4. Målrettet indsat mod borgere efter sygehusindlæggelse. Giver almen praksis et større ansvar, så de svækkede borgere ikke bliver 'tabt' i sektorovergangen
5. Borgernære forløbsplaner for KOL og diabetes med det formål at sikre hver enkelt patient overblik og viden om eget forløb og behandlingsplan
6. Initiativer, der skal hjælpe klinikkerne med at bruge mere tid på de borgere med alvorlig og kronisk sygdom, der har mest behov for læge - og lidt mindre på de raske og knap så syge
7. Styrket indsats over for borgere med lungesygdom, herunder børn med astma
8. Særlige indsatser i almen praksis over for borgere med kræftsygdom
9. Omlægning af de praktiserende lægers kvalitetsarbejde, herunder bedre og mere efteruddannelse af praktiserende læger og deres personale
10. Bedre deling af sundhedsdata på tværs af sektorerne og fortsat digitalisering i klinikkerne