dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Hørehæmmede danskere må vente månedsvis på at få hjælp
Cirka 300.000 danskere bruger høreapparater. Mange må dog vente på at få fat i et par. (Arkivfoto)
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters

Hørehæmmede danskere må vente månedsvis på at få hjælp

Ventetiden på at få høreapparater stiger, og over 21.000 danskere er på listen. Folk med ubehandlet høretab kan få problemer socialt og med at passe job.
9. JUL 2024 14.30

Nedsat hørelse kan have store sociale og jobmæssige konsekvenser, og i Danmark venter tusindvis af danskere på at få hjælp i form af høreapparater.

Helt præcist er 21.005 personer på venteliste til de offentlige høreklinikker i de fem regioner ifølge en opgørelse, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i maj har lagt frem i Sundhedsudvalget.

Den gennemsnitlige ventetid er mange steder 40 uger eller over, før folk kommer på det første besøg på en høreklinik og får taget høreprøver og efterfølgende stillet apparater til rådighed.

I Nordjylland er ventetiden enkelte steder næsten to år.

Ifølge Høreforeningens landsformand, Majbritt Tobberup, var gennemsnitsventetiden i marts sidste år 25 uger, og her var over 5000 færre mennesker på venteliste. Det rammer folk på flere områder, at ventetiden stiger.

Nogle isolerer sig, og både unge, midaldrende og ældre mennesker kan få problemer med at passe studie eller job.

- Det har konsekvenser for alle aldersgrupper, siger Majbritt Tobberup, der peger på, at det også er en ulempe for samfundsøkonomien, hvis folk med høretab ikke er i stand til at varetage et arbejde.

- Det er gået helt galt. Vi gør, hvad vi kan, for at råbe politikerne op, siger hun om ventetiden.

Løsninger til hurtigere hørelse

Mellem 500.000 og 800.000 danskere anslås i nogen grad at have nedsat hørelse, mens cirka 300.000 skønnes at have høreapparat ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Majbritt Tobberup mener ikke, at løsningen kun ligger i at skaffe flere penge. Politikerne skal selvfølgelig prioritere høreområdet i økonomien, mener hun.

Men det gælder lige så meget om at udnytte de digitale muligheder.

- Og så skal folk oplyses om deres muligheder, og at der er et offentligt og et privat system, siger hun.

En af dem, der arbejder på teknologi, der forventeligt vil kunne nedbringe ventelisterne på høreprøver og -apparater i fremtiden, er Ellen Raben Pedersen.

Hun er civilingeniør, ph.d. og lektor på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i hørelse og høretest.

Ellen Raben Pedersen er med i et forskningsprojekt, hvor en ny type høretest udvikles og afprøves. Her sidder patienten foran en computer og markerer, hvad vedkommende hører.

Det kræver altså færre professionelle hænder til at tage prøven og kan få flere patienter hurtigere igennem systemet.

- Patienten bliver mere aktiv i høreprøven. På den måde kan man lette presset på noget af personalet, siger Ellen Raben Pedersen.

Testen er ved at blive afprøvet på et større antal patienter. Håbet er at kunne implementere den i sundhedsvæsnet på et tidspunkt inden alt for længe. En præcis tidshorisont findes dog ikke endnu.

Personale, prioriteringer og privatklinikker

Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Løhde eller Danske Regioner.

Løhde har dog i flere folketingssvar peget på årsager til ventetiden. Et af problemerne er, at personale fra de offentlige høreklinikker går til det private. Der er bedre løn og vilkår i det private, skriver Sophie Løhde i et af sine svar.

En anden grund er, at der sker en nødvendig prioritering af "alvorligere lidelser", skriver ministeren.

Det er Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, der oprindeligt har spurgt Sophie Løhde til sagen. Han mener, at det handler om at få uddannet flere.

Han kalder det beklageligt, at problemet med lange ventelister efter mange år stadig ikke er blevet løst. Det går ud over arbejdsstyrken, påpeger han.

Derfor skal der skaffes mere personale:

- Det er den store hurdle. Vi mangler audiologer og personale til at tage sig af det, siger Per Larsen.

/ritzau/mar

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.