
De danske regioners indkøbsselskab, som står for indkøb af medicin til de danske sygehusapoteker, har indkøbt lægemidler til brug for de offentlige hospitaler for cirka 9,419 mia. kr. Det svarer til en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2022.
Ser man på indkøbet opgjort i mængder (Definerede Døgn Doser) stiger det med 0,7 pct.. Dermed er prisniveauet gennemsnitligt set steget i 2023 i forhold til 2022. Det fremgår af Amgros' markedsovervågning for 4. kvartal 2023.
Det er især inden for den såkaldte TC-gruppe L, som indeholder lægemidler til behandling af cancer og gigt, at udgifterne er steget, da der indenfor denne gruppe er indkøbt for ca. 4 pct. mere end tilfældet var i 2022.
- Det er i høj grad udviklingen indenfor lægemidler til brug for cancer og gigt, der er med til at drive den samlede udvikling i medicinudgifterne. Denne gruppe af lægemidler udgør nemlig en meget stor del af de samlede medicinudgifter – ja, faktisk tæt på 60 pct. af det samlede indkøb, som går via Amgros, siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros, i en pressemeddelelse.
Har opnået besparelser for milliarder
På trods af de øgede udgifter noterer Amgros sig dog, at selskabet via udbud eller forhandlinger i 2023 har opnået en rabatprocent på 48.
Det vil sige at de priser, sygehusapotekerne køber ind til, samlet set ligger 48 pct. under de gældende listepriser (AIP – Apotekets IndkøbsPris). Der er tale om en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2022.
Omsat til kroner og øre svarer det til en besparelse på cirka 8,709 mia. kr., hvilket er en stigning på cirka 758 mio. kr. i forhold til 2022.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.