DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Lige så mange som normalt kom i kræftpakkeforløb under corona

KORT NYT7. APR 2021 14.40
TEMA: Corona

På trods af mange aflysninger og udskydelser i sundhedsvæsnet i 2020 er lige så mange danskere kommet i et kræftpakkeforløb under covid-19 som normalt. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, oplyser Danske Regioner. I 2020 blev knap 25.000 kræftpakkeforløb iværksat, mens det tal var 24.113 i 2018.

I forbindelse med nedlukningen kan der ses et fald i tallet sammenlignet med 2018, men det blev indhentet senere på året, så det samlede antal ender på samme niveau.

Faldet i starten af året kan ifølge regionerne også skyldes, at der var langt færre henvendelser til almen praksis i forhold til normalt, hvor det tal er 800.000-1.000.000 om ugen. Det faldt til 700.000 i nogle uger, og den almene praksis er en vigtig indgang til kræftpakkeforløbene.

Find flere data i Sundhedsministeriets monitorering af forløbstider kræftområdet.

ibs