Det offentlige tjener på kvindelige rygere. Men samfundet gør ikke

En kvindelig ryger er umiddelbart en overskudsforretning, der gennem livet giver de offentlige kasser en nettoindtægt på i alt 69.627 kr. i nutidsværdi i forhold til en kvindelig ikke-ryger. En mandlig ryger koster derimod de offentlige kasser 146.220 kr. mere end en mandlig ikke-ryger, viser en analyse af 'Omkostninger ved rygning i et livstidsperspektiv', som Vive har udført for Kræftens Bekæmpelse.

Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er rygning dog en dyr fornøjelse uanset køn. Rygere præsterer gennem livet en lavere erhvervsindkomst end ikke-rygere, for kvinderne er der tale om et minus på 170.503 kr. i nutidsværdi og for mændene hele 649.573 kr. Samtidig belaster rygerne sundhedsydelser og hjemmehjælp med 70.695 kr. mere for mændenes vedkommende og 41.680 kr. mere for kvindernes vedkommende.

Blandt de penge, der går ud af de offentlig kasser, er det værd at lægge mærke til, at en mandlig ryger i nutidsværdi over et helt liv kun belaster hjemmehjælp med siger og skriver 544 kr. mere end en ikke-ryger. Og at både rygende og ikke-rygende mænd i øvrigt har et hjemmehjælpsforbrug på det halve af kvinders. For begge køn er det forbruget af sundhedsydelser, der gør den store forskel mellem rygere og ikke-rygere.

I undersøgelsen skelnes der kun mellem personer, der er henholdsvis rygere og ikke-rygere fra 18 år, såkaldte daglig-rygere og aldrig-rygere, men altså ikke rygere der stopper eller ikke-rygere, der begynder efter 18 års alderen. Udgifter og indtægter er under hensyntagen til forskellige livslængder udregnet som fremtidige beløb for en person, der i dag er 18 år og som nævnt omregnet til nutidsværdi.

Læs eller download undersøgelsen.