DK Sundhed

Syddjurs måler skoleelevers aktivitet

KORT NYT10. MAR 2021 13.13

SYDDJURS: Med støtte fra blandt andre Nordisk Ministerråd skal 4. klasser i Syddjurs Kommune frem til sommerferien gå med en håndledssensor, som måler deres aktivitet i løbet af skoledagen og samler dataene.

De skal bruges i det nordiske projekt "Health Data", hvor også er Tampere i Finland, Vejle og Thorshavn deltager. Dataen skal analyseres af Aarhus Universitet, som så skal kigge på nye sundhedsindsatser i folkeskolen.

 - Vi ved allerede i dag, at bevægelse har stor betydning for børns trivsel og læring, men vi mangler i høj grad præcise data på området. Med det nye fælles nordiske projekt vil vi få nogle helt nye data, som kan anvendes til mere præcise anbefalinger. Samtidig vil det også give os nye erfaringer med at lave datadrevet udvikling på nye områder i kommunen, siger formand for udvalget for familie og institutioner Kirstine Bille (SF) og understreger, at det er frivilligt at deltage.

ibs

https://www.dk-sundhed.dkartikel/syddjurs-maaler-skoleelevers-aktivitet