Det er et spørgsmål om tid og penge, der gør, at de danske myndigheder ikke i større omfang benytter sig af PCR-test til at teste for corona. Selv om PCR-testene regnes som langt mere pålidelige end lyntest.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i et skriftligt svar, efter at Politiken har kunnet fortælle, at cirka hver anden person, der er konstateret smittet ved en PCR-test, får et negativt svar, når vedkommende får foretaget en lyntest.

På grund af usikkerheden kunne myndighederne blandt andet involvere nogle af de private virksomheder, der har mulighed for at foretage PCR-test, og hvor svartiderne endda er kortere end i det offentlige.

Men flere ting taler for lyntestene på trods af deres usikkerhed. Det oplyser Anne-Marie Vangsted, direktør for Testcenter Danmark under SSI. I et skriftligt svar nævner hun blandt andet lyntestenes svartid på bare 15 minutter.

Derudover kræver PCR-testene i modsætning til lyntest specielt udstyr og laboratorieuddannet personale, samtidig med at de er dyrere.

- PCR er et diagnostisk værktøj, mens antigentest (lyntest, red.) er fint som screeningsværktøj, siger Anne-Marie Vangsted i det skriftlige svar.

Ifølge Politiken viser tal fra SSI, at der fra 1. februar til 23. marts var 117.670 borgere, som inden for 48 timer fik både en lyntest og en PCR-test.

4069 var positive ifølge PCR-testen. Men lyntesten fangede kun 2.159 af dem. Det svarer til 53 pct.

1.910 personer med coronavirus i kroppen fik således tilsendt et negativt testsvar. Det svarer til, at 47 pct. af lyntestene i undersøgelsen har givet det, man kalder et falsk negativt svar.

Som stormasket si

Selvom lyntestene altså ikke altid opfanger, at en person er smittet med corona, så har lyntestene en vigtig funktion som supplement til de sikre PCR-test, mener Anne-Marie Vangsted.

- Antigentest kan betragtes som en stormasket si, der finder en masse syge mennesker, men ikke opdager dem, der har mindre virus i kroppen. Antigentest er et vigtigt screeningsværktøj i forhold til at opspore og bryde smittekæder, men antigentest er ikke beregnet til brug som diagnostisk metode, siger hun.

Tal fra SSI viser, at der siden sidste år er blevet foretaget over 3,5 millioner lyntest herhjemme.

Til sammenligning er der blevet foretaget i underkanten af 22,5 millioner PCR-test, som dog også har været tilgængelige i længere tid end lyntest.

Danmark har i øjeblikket en kapacitet til at tage i alt omkring 400.000 test om dagen på det offentliges regning. De fordeler sig nogenlunde ligeligt på PCR- og lyntest. Der bliver for tiden typisk testet omkring 300.000 om dagen.

Leverandør efterlyser mere viden

Carelink, der er en af leverandørerne, har nu rettet henvendelse til Statens Serum Institut (SSI) for at høre, om der kan gøres noget anderledes. Det fortæller Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink.

- Det, vi selvfølgelig savner svar på, er, om der er nogle testtyper, der er bedre end andre. Det er det, vi har behov for at vide.

Carelink står for at foretage lyntest på vegne af det offentlige i Region Syddanmark. Siden begyndelsen af marts har Carelink anvendt en ny type test, hvor vatpinden ikke skal lige så langt op i næsen som den testtype, der oprindeligt har været brugt. Den nye test skal blot 3-4 centimeter op i næsen.

Carelink driver fem faste teststeder i Region Syddanmark. De ligger placeret i Odense, Svendborg, Kolding, Aabenraa og Esbjerg.

Opgaven med at foretage lyntest i de fire resterende regioner lå oprindeligt hos SOS International. Men da opgaven viste sig for stor for SOS International, blev kontrakten opsagt, hvorefter der blev indgået midlertidige aftaler med Falck, der i stedet har stået med opgaven.

Derudover står Copenhagen Medical for at drive det faste teststed, der ligger placeret ved Parken i København.

Ritzau

Ritzau

SSI: Tid og penge taler for brugen af mindre præcis lyntest