Strengt taget er der ikke noget forgjort i, at AstraZeneca ikke i længden vil kalde sin coronavaccine ved det generiske navn “Covid-19 Vaccine AstraZeneca”. Pfizer-BioNTech fandt fra starten på et handelsnavn til sin vaccine, så det er kun Moderna, der hænger i bremsen med det ligeledes generiske “Covid-19 Vaccine Moderna”.

På den anden side har Moderna nok ramt mest rigtigt. Alle ved, hvad der menes med kaldenavnet Pfizer-BioNTech, mens handelsnavnet Comirnaty er langt mindre velkendt. Og helt galt kommer det til at gå med Vaxzevria, som er det vanskeligt udtalelige navn, som AstraZeneca nu har valgt til sin vaccine.

Man skulle tro, det er noget, en numerolog har fundet på. En numerolog på en dårlig hårdag.

Timingen er også ussel, mildest talt. AstraZeneca-vaccinen har fra starten været den mindst populære på grund af den lavere effektivitet, og det er heller ikke betryggende, at den først ikke anbefales til folk over 65 år, og derefter kun anbefales til folk over 65 år.

Sidstnævnte var efter det med blodpropperne, som kort efter fik Sundhedsstyrelsen til at timeoute AstraZeneca. Andre steder i verden er man ikke så pivede, og så sent som onsdag gentog det europæiske lægemiddelagentur EMA sin tiltro til vaccinen. Det skorter da heller ikke herhjemme på regnestykker, der viser, hvor få der dør, i forhold til hvor mange der undgår at blive syge.

Men regnearksfilosofi gør det ikke alene. Hvis man er i alvorlig risiko, kan man godt acceptere medicin, som også rummer en vis risiko, men kun hvis risikoen er til stede i forvejen.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg udtrykte det meget præcist i Berlingske: “Man kan ikke tåle, at nogen under 50 år dør af vacciner, for det er ikke dem, der dør af covid-19.” Man hører næsten ekkoet fra 1980’erne, da lidt under 100 blødere blev smittet, og flere af dem døde af aids, inden man gik over til at screene donorblod for hiv-smitte.

Man kan ikke tåle, at kuren koster livet for nogen, som ikke var i risiko for at dø af sygdommen. Naturligvis ikke, og derfor har ingen herhjemme fået et stik med AstraZenecas vaccine siden 11. marts. Pausen er efter forlængelse sat til at vare næste uge med, og hvis - hvis - det besluttes at genoptage vaccinationer med midlet, skal der følge nogle meget specifikke forklaringer med.

Læger i både Norge og Tyskland er kommet med ret ens forklaringer på sammenhængen mellem AstraZeneca og blodpropper, som i det mindste for lægmand forekommer plausible, og da det jo er lægmand, der skal lægge helbred til vaccinen, er det nødvendigt at adressere nordmændenes og tyskernes årsagsforklaringer ret tydeligt. En generel svada om, at nu har vi undersøgt sagen, og der er ikke noget at være bange for, er ikke nok.

Måske en irrelevant overvejelse. Der er jo også den mulighed, at man for det samlede vaccinationsprograms skyld helt dropper den ene vaccine, der ikke er universel tillid til.

Det ville muligvis ikke være helt videnskabeligt uangribeligt, men det gør det ikke nødvendigvis dumt. Og der er alligevel heller ingen, der kan sige Vaxzevria uden at kløjs i det.